Menu Luk

OMRÅDE BESKRIVELSE – THAILAND

Grand Palace in Bangkok, Thailand

BANGKOK


Bangkok er én af den slags byer, som alle har en mening om. Mange elsker metropolen, mens andre ikke kan komme hurtigt nok væk fra byens trafik, støj, affald og slum. Heldigvis mere end opvejes disse ulemper af en livsbekræftende dynamik, fantastisk shopping og et uudtømmeligt oplevelsespotentiale, der blot venter på at blive udnyttet. Alt er at finde i Bangkok – alt kan købes eller skaffes, her kommer mennesker fra alle verdenshjørner og i alle aldre, her er alt fra det mest luksuriøse til det billigste billige, og her er der om nogen anden verdensmetropol tale om en by, der aldrig sover. De, der når at komme sig over det første sammenstød med Bangkok, kommer ofte til at holde så meget af byen, at de jævnligt vender tilbage. Oplevelsen af byen er dog ofte afhængig af, hvordan man griber opholdet an.

HOTELLER I BANGKOK

UDFLUGTER 

Hua Hin beach in Thailand

HUA HIN

Hua Hin er en fredelig og charmerende by, som ligger ud til Siambugten kun 3½ times kørsel syd for Bangkok. En dejlig ferieby med et godt udvalg af restauranter og mange forretninger.
Mindre end 30 km nord for Hua Hin mod Bangkok ligger et spirende turistområde, Cha-Am. Her finder I ligeledes et attraktivt og børnevenligt strandområde, dog med et begrænset udvalg af restauranter og butikker i forhold til Hua Hin – men rigeligt til en uges ferie.

HOTELLER I HUA HIN

 

Trip on elephants in Khao Sok National Park. Southern Thailand.

KHAO SOK NATIONALPARK

Khao Sok Nationalpark ligger i Surat Thani-provinsen og byder på noget af den smukkeste natur i Thailand. Oplev den frodige regnskov med de betagende vandfald, kalkstensklipperne og de utallige piblende vandløb, der løber sammen og danner de store rolige floder. Khao Sok har et rigt dyreliv, men kan også prale af mere end 100 forskellige orkidéer og verdens største blomst, Rafflesia, der kan blive mere end 80 cm i diameter. Dette er den ultimative ferieoplevelse omgivet af storslået natur. Uanset om I rejser med eller uden børn, må I ikke snyde jer selv for minimum 2 dage i selskab med englænderen, Robert Greifenberg og hans fantastiske personale i Khao Sok Nationalpark

 

UDFLUGTER

The famous rock of Similan Islands in Thailand

KHAO LAK

Khao Lak er en ferieby, beliggende i et smukt nationalparkområde af samme navn, ca. 100 km. nord for Phuket. Khao Lak tiltrækkes hovedsagligt af familier, som ønsker at kombinere ferien med gode strandoplevelser samt sightseeing i nationalparken med oplevelser såsom trekking, kano/kajak, rideture på elefantryg gennem regnskoven og meget mere. Khao Lak har flotte, hvide sandstrande med krystalklart havvand. For dykke- og snorkleentusiaster kan vi anbefale øerne Similan og Surin Islands, som er nogle af verdens bedste dykkerområder, kun 55 km fra Khao Lak. Det ideelle tidspunkt at besøge Khao Lak på er mellem november og april.

HOTELLER – KHAO LAK

 

Long tail wooden boat at Maya Bay on Ko Phi Phi Le, made famous by the movie titled "The Beach". Beautiful cloudscape over the turquoise water and green rocks in Maya Bay, Phi Phi Islands, Thailand.

PHUKET

Phuket er Thailands største ø, der ligger i Andamanerhavet ud for Thailands vestkyst. Phuket er et populæRt rejsemål med en smuk og afvekslende natur. Bjerge dækket af jungle og frodige gummitræplantager, Hyggelige små landsbyer og mange dejlige strande.

HOTELLER – PHUKET

 

Perfect tropical white sand beach with palm trees

KOH MOOK

Koh Mook er en fantastisk blanding af lokalt liv fra flere befolkningsgrupper, samtidig med det er en paradisisk ø i bedste bountystil. Øen er kun en kort sejltur fra Phuket på 2 timer og 50 minutter. Lev i den bedste afslapning, og lad jer inspirere af de lokales måde at leve livet på. Koh Mook ligger i Trans-regionen og er én af skærgårdens smukkeste øer omringet af strand, hav og regnskov. Fra stranden kan du snorkle eller du kan begive dig ud på havet i en ikonisk long-tail båd ud til små naboøer.

Der er ganske rolige aftener på Koh Mook, men der er dog ganske hyggeligt i de små fiskerlandsbyer, hvor det også er muligt at få lidt lækkert at spise.

Vejret på Koh Mook er allerbedst når det er vinter i Danmark fra november til marts. I regntiden fra juli til oktober anbefales det ikke at rejse hertil.

UDFLUGTER

HOTELLER – KOH MOOK

Scenic view of Maenam Beach, Koh Samui, Thailand

KOH SAMUI

Koh Samui – Thailandbugtens populære ferieø med gode resorts, “postkortstrande” og vandsportsaktiviteter.
De fantastiske strande, bjergene, junglen og vandfaldene findes næppe magen til på andre øer. I mange år var Koh Samui nærmest forbeholdt rygsækrejsende, men da øen for snart mange år siden fik flere daglige afgange fra den charmerende lufthavn, satte det for alvor gang i hotelplanerne på Samui. Øen er velegnet til både familier, par og unge rejsende, og ligger tæt på andre populære øer som dykkerparadiset Koh Tao og Koh Phangan, der er populær blandt festglade unge.

HOTELLER – KOH SAMUI

 

koh-phangan-2

KOH PHANGAN

Koh Phangan er livsnyderens drøm med et hyggeligt strandliv og afslappet atmosfæret hav. Mellem de farverige koralrev boltrer fisk i alle regnbuens farver sig.
Koh Phangan ligger kun en times sejlads nord for Koh Samui. Øen har næsten samme størrelse som den langt bedre kendte naboø, Koh Samui, men er afgjort ikke mindre attraktiv. Koh Phangan har fortrinsvis været forbeholdt rygsækturisterne, men nye og langt bedre hoteller har fået et mere kræsent publikum til øens fremragende strande.

HOTELLER KOH PHANGAN

 

 

Tropisk Resort på Ko Tao, Thailand

KOH TAO

Koh Tao er stedet at tage hen, hvis I søger en idyllisk lille ø med et utal af kokospalmer, en dejlig strand og små hytter tæt på vandet, er Koh Tao stedet at tage hen. Der er endnu ingen internationale hoteller på øen, men til gengæld små hyggelige bungalows og det publikum, som tiltrækkes af denne form for indkvartering.

HOTELLER KOH TAO

 

 

Sea view at Koh Yao Noi , Phang Nga, THAILAND

KOH YAO

Koh Yao ligger placeret i det nordligste hjørne af den thailandske golf, og er en times tid fra Phukets østkyst med båd, og 50 minutter fra Krabi. Sejlturen er en storslået oplevelse. Når båden nærmer sig Koh Yao, ændrer naturen sig til frodige toppe og den pragtfulde bugt med det krystalklare vand er en realitet.

HOTELLER KOH YAO

 

 

Long tail boats on tropical beach (Pranang beach), Krabi, Thailand

KRABI

Området omkring Krabi-provinsen har Thailands måske smukkeste og mest særprgnede natur, med enestående kalkstensklipper i det turkisgrønne hav. De mere end 20 bugter ligger som perler på en snor langs den 15 km lange kyststrækning. Der er gode muligheder for at snorkle og dykke i området.

HOTELLER – KRABI

 

The Phi Phi Islands are located in Thailand , between the large island of Phuket and the western Andaman Sea coast of the mainland. The islands are administratively part of Krabi province in Thailand.

KOH PHI PHI

Reelt består Pho Phi af to øer, men man kan ikke bo på Phi Phi Ley, der er den mindste af de to øer. Øen består kun af forrevne klipper og en fantastisk strand.

Pho Phi Don har i modsætning til Phi Phi Ley gode hoteller og et væld af hvide sandstrande med svajende palmer.

HOTEL – KOH PHI PHI

 

Thai fishermans boat on the Island of Ko Phi Phi

KOH LANTA

Koh Lanta er den største af de 15 øer, som ligger i den 134 km2 store Marina National Park, der omgiver det tropiske ø-paradis. Store dele af Koh Lanta er dækket af frodig vegetation og strandene er blandt de bedste i området, Hovedparten af indbyggerne ernærer sig ved fiskeri.

HOTELLLER – KOH LANTA

 

Chiang Mai rismark

CHIANG MAI

Chiang Mai er bl.a. kendt for sit imponerende natmarked og det behagelige højlandsklima”

Nordthailands hovedstad, Chiang Mai, ligger i en dal med behageligt klima, ca. 800 kilometer nord for Bangkok. I dag hører Chiang Mai til blandt de største byer i Thailand med et væld af oplevelser – både i og uden for byen. Chiang Mai har mere end 300 templer, hvoraf Doi Suthep templet, beliggende 1000 m.o.h. med smuk udsigt over dalen og Chiang Mai, står som symbol på den glorværdige fortid, og når munkene messer om morgenen fyldes stedet med mystik. Byens gigantiske natmarked er absolut et besøg værd, og Chiang Mai er det ideelle udgangspunkt for jer, der vil på trekking eller leje mountainbike. En lille times kørsel fra Chiang Mai ligger en elefantlejr, hvor I kan opleve, hvordan de store dyr trænes, og evt. komme på en ridetur.

HOTELLER – CHANG MAI

 

Det Hvide Tempel Chaing Rai

CHIANG RAI

Chiang Rai ligger godt 100 km nord for Chiang Mai i området nær Den Gyldne Trekant. Byen er et fint udgangspunkt for vandreture og trekkingture i Den Gyldne Trekant og bjergområderne Doi Tung og Mae Salong eller til et besøg i den charmerende landsby Mae Sai. Området, der er Thailands mest bjergrige, er befolket af forskellige stammefolk. Der findes seks hovedgrupper af bjergfolk i nordlige Thailand: Akha, Hmong, Lisu, Karén, Lahu og Mien.

HOTELLER – CHANG RAI

 

Karen village Soi, Mae Hong Son Province, Thailand

MAE HONG SON

Mae Hong Son tæt ved den burmesiske grænse i nord – er en hyggelige lille by i en dal omgivet af bjerge, der beboes af mange forskellige minoritetsgrupper, hvilket sætter et farverigt præg på byen.

Mae Hong Son er Thailands mest eksotiske by. Byen ligger isoleret af bjerge og jungle med Myanmar mod nord og vest. Mae Hong Son ligger i en dal mellem dybtgrønne bjerge og kaldes “tågernes dal” p.g.a. af den ofte tidlige morgentåg.

HOTELLER – MAE HONG SON

 

REJS SIKKERT

REJS SIKKERT

Billetkontoret A/S er teknisk arrangør for alle Pangea Travels rejser.

Billetkontoret A/S er registreret i Rejsegarantifonden ved medlemsnummer 650

FORSIKRINGER

FORSIKRING

Vi bruger GOUDA Rejseforsikring såfremt kunden ønsker at tegne en afbestillingsforsikring eller en rejseforsikring.

 

LÆS MERE OM FORSIKRINGER

VISUM & PAS

VISUM & PAS

Det er vigtigt, at du i god tid før din rejse undersøger, om dit pas er gyldigt og om det indeholder blanke sider til eventuelle grænsekontrolstempler.

Læs mere om visumregler

PRIVATPOLITIK

PRIVATPOLITIK

Læs mere om brug af cookies og privatpolitik