Menu Luk

BALI &JAVA

15 DAGE/14 NÆTTER

6 nætter Sanur – 5 nætter Java – 3 nætter Ubud

Pris pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse inkl. fly, rundrejse, skatter og afgifter fra dkk. 14.295,-

Turen er inkl. morgenmad hver morgen

Java er Indonesiens politiske, geografiske og økonomiske centrum. Der bor 115 millioner mennesker på den lange, smalle ø. Trods en befolkningstæthed, der slår de fleste steder på kloden, er det traditionsrige Java afgjort et besøg værd. Java er en fantastisk frugtbar ø med en slående skønhed. Næsten uanset hvor man opholder sig på Java, domineres landskabet af et blågråt kegleformet omrids. De 121 vulkaner, som
findes på øen, rejser sig majestætisk – de højeste mere end 3.000 meter. Men det er ikke kun naturen, der drager. Javaneserne holder de gamle traditioner i hævd og genfortæller gerne områdets dramatiske historier gennem musik, dans, drama og dukketeater. Sidst, men ikke mindst ligger Indonesiens vigtigste bygningsværker på Java. Et besøg på Borobudur og Prambanan er et absolut “must”.

Borobudur Temple.Blue sky Yogyakarta, Java, Indonesia

Dag 1: Ankomst Bali
Efter en veloverstået flyrejse bliver I mødt af vores lokale engelsktalende guide i lufthavnen og kørt til resortet. Resten af dagen slappes af ved swimmingpoolen eller på stranden.
Overnatning: Sanur

Dag 2-3: Sanur
De efterfølgende dage er til fri disposition. I skal bo i Sanur og kan bruge dagene på at nyde hotellets faciliteter, den venlige betjening od de tropiske omgivelser.
Overnatning: Sanur

Aerial view of Sanur beach, Bali, Indonesia.

Dag 4: Bali-Yogyakarta
I forlader hotellet ved 5-tiden om morgenen og kører de 30 minutter til lufthavnen. Der er afgang fra Bali med GA251 kl. 07:00. Efter en times flyvning ankommer I til Yogyakarta, der er den største by på det centrale Java. Her bliver I mødt af jeres lokale engelsktalende guide og chauffør og tager straks hul på de mange oplevelser, der venter forude. I skal se Prambanan, som er Indonesiens største hinduistiske tempelkompleks beliggende 17 km fra Yogyakarta. Desuden besøges de nærliggende templer Sewu og Plaosan, hvorefter I kører til hotellet, checker ind og har resten af eftermiddagen til fri disposition.

Om aftenen skal I overvære den populære Ramayana Ballet. Et traditionelt danse-drama med nok kampe, romantik, tragedier, helte og heltinder til at tilfredsstille den krævende, moderne tilskuer. Dette fantastiske skue med ild og lys kan ikke opleves smukkere end ude ved selveste Prambanan-templet med den rygende vulkan Merapi som kulisse i baggrunden. Inden forestillingen vil der være middag. (Kun ved Prambanan fra maj-oktober/ikke hver aften – ellers ved Puri Wisata)
Overnatning:Yogyakarta

Dag 5: Yogyakarta
I skal på byrundtur i Yogyakarta og omegn. Turen begynder tidligt med en kort køretur til forstaden Kota Gede, som siden 1930’erne har været hjertet i Østjavas sølvforarbejdning. Her ligger sølvsmedenes værksteder dør om dør, og man har mulighed for at komme ind og se udførelsen af det fine håndarbejde og efterfølgende købe nogle af de smukke ting.
I fortsætter med en rundvisning i Yogyakarta Sultan Palace – også kaldet Kraton, der er et to hundrede år gammelt palads-kompleks, som i dag bebos af den 10. sultan og hans familie.
Batik, der på javanesisk betyder ”at sætte prikker på”, er en let genkendelig javanesisk kunstart, der fra at være forbeholdt de kongelige, nu masseproduceres og sælges til turister og lokale. I skal besøge en fabrik, hvor I kan se, hvordan kvinder fremstiller smukke stoffer ved hjælp af voks, som omhyggeligt prikkes på stoffet.
I slutter ved Beringhardjo, som er et stort traditionelt marked i bydelen Malioboro, hvor man kan købe alt fra frugt og grøntsager til køkkenredskaber og batik. Her er der muligheder for at gøre nogle rigtig gode indkøb.
Overnatning: Yogyakarta

Mendut Temple, another ancient monument found in Yogyakarta, Indonesia
interior pond of palace in solo city indonesia
Mount Merapi in Java, Indonesia, with a plume of smoke.

Dag 6: Yogyakarta-Solo
42 km nordvest for Yogyakarta ligger det eventyrlige og mystiske Borobudur, som er verdens største buddhistiske tempelkompleks. Dets imponerende størrelse og de billedskønne omgivelser, med bl.a. den aktive vulkan Merapi, er et fantastisk syn.
Turen fortsætter til den lille landsby Candirejo ca. 7 km fra Borobudur, hvor det traditionelle liv på landet kan opleves med besøg i skolen og hos en lokal familie. Her kan I prøve det gamle instrument, gamelan, smage den lokale mad samt årstidens frugter og få en tur i hestevogn, som lokalt kaldes en dokar. Dette er blot nogle af de ting, der kan opleves. (I kan købe lokal frokost).
I tager videre mod Solo på en smuk køretur gennem et fantastisk landskab med rismarker, chilli- og majsmarker samt banan- og kokosplantager. Undervejs gøres der ophold ved Ketap Pass i 1.200 meters højde. På en klar dag kan man se både den 2.914 meter høje vulkan Merapi og det 3.145 meter høje bjerg, Merbabu. Stedet har en mini-biograf, hvor der vises en 20 minutter lang film om Indonesiens vulkaner.
Sidst på eftermiddagen ankommer I til jeres hotel i Solo, der ligger 65 km nordøst for Yogyakarta.
Overnatning: Solo

Dag 7: Solo-Bromo
Her i det centrale Javas anden kongeby, Surakarta, bedre kendt under sit gamle navn, Solo, findes også et Kraton. Det er fra 1757 og er bestemt et besøg værd, da man her har adgang til at komme tættere på de gemakker, hvor en del af kongefamilien stadig bor. Efter en rundtur i kongepaladset bliver I hentet i en becak, som er en trehjulet cykel-rickshaw. Det er et meget populært køretøj blandt lokalbefolkningen, som ses overalt i gadebilledet. Efter en tur rundt i centrum af Solo slutter turen ved det lokale marked, hvor der handles på livet løs. Her kan også provianteres, inden turen fortsætter til Bromo med små stop undervejs i den smukke natur og i de små landsbysamfund. Ankomst til Bromo-området først på aftenen.
Overnatning: Bromo

Borobudur Temple.Blue sky Yogyakarta, Java, Indonesia
Woman in the textile market in Solo on Java Island, Indonesia
The Scenery of Mount Merapi, Solo, Indonesia.

Dag 8: Bromo-Ijen
I dag venter der jer en af turens helt store højdepunkter: Solopgangen ved Mount Bromo. I bliver vækket kl. 03:30, da der er afgang fra hotellet i jeep allerede kl. 04:00. Efter en times kørsel ankommer I til Mount Bromo Viewpoint i 2.700 meters højde. Det kan være en kold fornøjelse, så husk varmt tøj og lukkede sko. Efter kort tid bryder solen frem, og hvis vejret tillader det, kan I nu nyde synet af den mest spektakulære solopgang med udsigt til Mount Bromo og den rygende Semeru-vulkan i baggrunden.
I fortsætter ned til foden af Mount Bromo, hvorfra I skal på hesteryg en halv times tid. Herefter venter et par hundrede trapper før I står ved kraterkanten med frit udsyn over det rygende krater. Et betagende syn. Vel tilbage på hotellet er det endelig blevet tid til en velfortjent morgenmad og et bad, inden turen fortsætter mod Ijen på Java’s østkyst. En smuk køretur gennem marker med ris-, majs- og sukkerrør samt kaffeplantager.
Ankomst sidst på eftermiddagen til jeres hotel på Ijen-plateauet i knap 700 meters højde.
Overnatning: Ijen

Dag 9: Ijen-Bali/Ubud
Igen i dag venter en stor oplevelse. Tidligt om morgenen bliver I hentet på jeres hotel i 4WD og kører igennem en afvekslende natur bestående af rismarker, regnskov og tætte fyrretræer, før I når frem til Paltuding, som ligger ved foden af Ijen-plateauet. Efter ca. et par times opstigning til fods ad stier, når I op til kanten af krateret, hvor der møder jer en storslået udsigt til en jade-farvet sø, der er den mest svovlholdige i verden. Efter at have nydt det flotte view returneres til hotellet, hvor morgenmaden venter. Turen er nu ved at være slut, og I sejler en times tid over det smalle stræde fra Ketapang til Gilimanuk på Bali og kører de ca. 3 timer til jeres hotel i Ubud.
Overnatning: Ubud

Mount Bromo (Gunung Bromo) at sunrise in East Java, Indonesia.
Borobudur Buddhist Temple, Yogyakarta, Indonesia - more than 400 Buddhas and 72 bell shapedstupas; the world's largest Buddhist monument
Beautiful morning light view on crater Kawah Ijen at Bondowoso, Indonesia

Dag 10 -11: Ubud
I dette betagende landskab med brusende floder og lysegrønne risterrasser finder I Balis sande sjæl. Det er her traditionerne holdes i hævd, og der er altid en anledning eller en ceremoni, der kræver et farvestrålende optog. Også kunsten har gode kår i det frodig højland, der synes at virke som en uudtømmelig inspirationskilde for de mange kreative mennesker, der har slået sig ned i Ubud og omegn. Dagene er til fri disposition, og vi kan foreslå jer at leje cykler på hotellet og tage på en lille tur rundt i området.
Overnatning: Ubud

Dag 12: Ubud – Sanur
I forlader hotellet og Ubud efter morgenmaden og kører mod syd til Sanur-stranden, hvor I begyndte jeres ferie. Undervejs gøres ophold i Mas, kendt for sine mesterlige træskulptører, samt Celuk, centrum for guld- og sølvarbejde. I skal også se Moder Templet (Pura Basakih) som er Bali vigtigste tempel og en farvestrålende oplevelser, når de festklædte balinesere poserer forbi.
Overnatning: Sanur

Dag 13 -14: Sanur
De efterfølgende dage er til fri disposition. De mange indtryk fra Java og Bali kan fordøjes på liggestolen på stranden.
Overnatning: Sanur

Dag 15: Bali – Danmark
I bliver hentet på resortet hen over middag og kørt til lufthavnen så det passer med jeres flyafgang.

Pura Besakih Temple in Bali Island, Indonesia
Indonesia man wood carver carving sculptures in Mas, Bali Indonesia.

REJS SIKKERT

REJS SIKKERT

Billetkontoret A/S er teknisk arrangør for alle Pangea Travels rejser.

Billetkontoret A/S er registreret i Rejsegarantifonden ved medlemsnummer 650

FORSIKRINGER

FORSIKRING

Vi bruger GOUDA Rejseforsikring såfremt kunden ønsker at tegne en afbestillingsforsikring eller en rejseforsikring.

 

LÆS MERE OM FORSIKRINGER

VISUM & PAS

VISUM & PAS

Det er vigtigt, at du i god tid før din rejse undersøger, om dit pas er gyldigt og om det indeholder blanke sider til eventuelle grænsekontrolstempler.

Læs mere om visumregler

PRIVATPOLITIK

PRIVATPOLITIK

Læs mere om brug af cookies og privatpolitik